På tur i værkstedet

Jeg er meget taknemmelig for mit værksted – det er tæt pakket med alt muligt og de sidste uger har jeg påbegyndt en tur ud i nogle af afkrogene.
Det næste er nok lidt nørdet, men jeg håber alligevel det måske kunne inspirere til at “lege.”

Det frie broderi er fantastisk, men lige så vigtigt er baggrundene, der skal broderes på. – Og det har jeg udforsket på mange måder, men det jeg har leget med nu, har været én af de pastaer jeg har, nemlig Fiberpastaen. Fiberpastaen kan man godt sy i, men her har jeg arbejdet på at tilføre forskellige farver til pastaen. Pastaen er tilført med en spartel over en stencil således, at der bliver frie kanter mellem mønsteret, hvor der kan arbejdes med broderiet. Det giver en ophøjet struktur.

På den mest rosa har jeg blandet pastaen med akrylmaling. Den bliver rigtig fin, men er lidt mat i udtrykket.
Den pink/lilla har jeg tilført pastaen tekstilfarve, og det giver en mere levende glød.
Den lille er påført maling efter pastaen er tørret op med Markal paintstics, der både kan bruges på stof og lærred, og kan fikseres, så den ikke smitter af. Den giver mulighed for en mere frit malet overflade og en federe overflade.

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *